Faktaboks

Erling Bjøl
Født
11. december 1918
Død
22. december 2023
Erling Bjøl

Professor Erling Bjøl i 1984.

Erling Bjøl
Byline: Erik Gleie/Ritzau Scanpix.

Erling Bjøl var en dansk politolog, historiker og journalist.

Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, da han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet med ansvar for opbygningen af det nye fag international politik (1963-83). Han blev dr.scient.pol. i 1966.

Erling Bjøls politologiske forfatterskab koncentrerer sig om fransk og dansk udenrigspolitik, men han har også en omfattende historisk og samtidshistorisk produktion både som forfatter og som journalist og redaktør. Samtidig var han i mange år en kendt politisk kommentator i aviser og på fjernsyn.

Erling Bjøl udsendte i 1993-94 sine erindringer i to bind. I Hvorfor krig? (1998) og Hvordan fred? (2000) lavede Bjøl historiske analyser af de kræfter og processer, der fører til henholdsvis krig og fred. I Den franske forbindelse – fra Holger Danske til Sarkozy (2008) beskriver Bjøl forskelle i mentalitet og kultur mellem Frankrig og Danmark.

I 2004 modtog Erling Bjøl Ebbe Muncks Hæderspris.

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig