Erlangen, by i den tyske delstat Bayern 15 km nord for Nürnberg ved Main-Donau-kanalen; 105.600 indb. (2010). Erlangen indgår i industriområdet Nürnberg-Erlangen-Fürth. Vigtigst er elektro-, finmekanik-, maskin-, tekstil- og lædervareindustri.

Franske huguenotter, der flygtede til Erlangen, lagde grunden til den industrielle udvikling ved fremstilling af handsker, hatte og manufakturvarer.

Siden 1970 har byen haft en kanalhavn med forbindelse til Main og fra 1992 også til Donau. Friedrich-Alexander-Universität blev grundlagt i Bayreuth 1743 og samme år flyttet til Erlangen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig