Eritrea - historie

Eritrea – historie, Det nuværende Eritrea indgik i Aksumriget, som fra ca. 200-600 e.Kr. var den dominerende magt i området omkring Det Røde Hav. Efter en lang periode med delvis selvstændighed kom havnebyen Massawa og store dele af kysten fra 1557-1865 i osmannisk besiddelse. Hele regionen blev med Suezkanalens åbning i 1869 af større strategisk betydning for de europæiske kolonimagter, og i 1885 indtog italienerne den da etiopisk kontrollerede Massawa. Italienerne fortsatte erobringen, indtil en fredsaftale med Etiopien blev indgået i 1889, og året efter proklameredes Eritrea som italiensk koloni. I 1896 forsøgte italienerne at underlægge sig Etiopien, men led et sviende nederlag i Slaget ved Adwa. Eritrea blev udgangspunktet for Mussolinis erobring af Etiopien i 1935-36.

I 1941 erobrede briterne de italienske kolonier i Østafrika og administrerede herefter Eritrea indtil 1952, da det efter en FN-beslutning blev en autonom enhed i en føderation med Etiopien. Etiopien brød dog snart de indgåede aftaler, og i 1962 blev Eritrea indlemmet som en provins i Etiopien. Etiopiens politik skabte kraftig modstand; i 1958 grundlagdes Eritrean Liberation Front, ELF, og tre år senere indledtes den væbnede frihedskamp. Splittelse inden for ELF førte i 1971 til dannelsen af Eritrean People's Liberation Front, EPLF, som efterhånden blev den stærkeste af oprørsbevægelserne. Oprørerne havde i 1978 fået kontrol med størstedelen af Eritrea; de måtte dog trække sig delvis tilbage, da Mengistu Haile Mariam, den nye magthaver i Etiopien efter Haile Selassies fald i 1974, med sovjetisk støtte satte en offensiv ind.

I løbet af 1980'erne vandt EPLF igen terræn, og i maj 1991 lykkedes det endelig i samarbejde med en række etiopiske oprørsbevægelser at styrte Mengistu-regimet. Dermed afsluttedes 30 års krig, som havde drevet mere end 1/2 mio. mennesker på flugt, og hvori op mod 200.000 mennesker havde mistet livet. EPLF etablerede nu et administrationsapparat og indledte genopbygningen af Eritrea. En FN-overvåget folkeafstemning i april 1993, hvor næsten 100% stemte for selvstændighed, førte den 24. maj samme år til Eritreas uafhængighedserklæring, og kort efter oprettedes diplomatiske forbindelser til bl.a. Etiopien. EPLF-lederen Issaias Afewerki (f. 1946) har siden været præsident. Flerpartivalg var planlagt til at afholdes senest i 1997, men det er ikke blevet gennemført. Eritrea er stadig en etpartis-stat.

Den nye stat kom snart i et anstrengt forhold til sine naboer, Yemen, Djibouti og Sudan. I 1998 kom det til en alvorlig konflikt med Etiopien om et område ved den lille by Badme. Det udviklede sig til åben krig mellem de to lande; den kulminerede i februar 1999 i et blodigt slag med 15.000 dræbte, og Badme blev taget af Etiopien. Krigen blev bragt til afslutning i juni 2000, og FN anbragte fredsbevarende styrker, bl.a. et dansk kontingent, i det omstridte område. En kommission blev nedsat til at fastlægge grænsen, men i 2007 blussede stridighederne om grænsen op mellem Eritrea og Etiopien, og FN blev indddraget. I 2008 kom de til en væbnet konfrontation med Djibouti.

Eritrea er blevet et brutalt diktatur; ytringsfriheden er blandt de laveste i verden og mange forsøger at flygte fra forfølgelse og økonomisk armod.

Læs mere om Eritrea.