Erik Ursin, 28.9.1923-14.4.2015, dansk fiskeribiolog, statsbiolog ved Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser 1948-86. Erik Ursin udviklede sammen med matematikeren Knud P. Andersen (1925-92) den første flerartsmodel for Nordsøens fiskebestande i 1977. Hvor man tidligere udelukkende arbejdede med enartsmodeller, åbnede dette arbejde for en international udvikling, der har betydet en ændret indstiling til fiskeriforvaltning og resurseudnyttelse, se fiskeribiologi (fiskeriindsatsen).