Faktaboks

Erik Schmedes
Født
1868
Død
1931

Erik Schmedes, 1868-1931, dansk tenor. Han blev uddannet i Berlin, Wien og Paris, først som baryton med debut i Wiesbaden i 1891 som Valentin i Charles Gounods Faust.

I Dresden fik Erik Schmedes lagt stemmen om til tenor og sang derefter fra 1898 som heltetenor ved Hofoper (Wiener Staatsoper) i Wien, hvor han var meget populær, især som Wagnersanger, indtil sin afsked i 1924. Som den første dansker sang han ved Wagnerfestspillene i Bayreuth, hvor han i perioden 1899-1906 optrådte i fire sæsoner.

Erik Schmedes, der døde i Wien, optrådte sjældent i Danmark; i 1901 blev han udnævnt til kammersanger i Østrig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig