Faktaboks

Erik Olson
Født
1901
Død
1986

Erik Olson, 1901-1986, svensk maler. Erik Olson blev uddannet hos Fernand Léger i Paris 1923-25, hvor han tilegnede sig et konstruktivt formsprog.

I slutningen af 1920'erne fik han kendskab til surrealismen, og 1929 var han medstifter af Halmstadgruppen. 1935-44 boede han i København og havde nær kontakt til danske surrealister. Hans figurative, drømmende surrealisme tilførtes ca. 1940 en etisk drejning.

1950 konverterede Erik Olson til katolicismen, og i 1960'erne fandt hans surrealistiske maleri et mere samfundsbevidst udtryk, dog på et kristent grundlag.

Læs mere om svensk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig