Erik Nyholm

Faktaboks

Erik Nyholm
født:
1911
død:
1990

Erik Nyholm, 1911-1990, dansk keramiker og maler. Erik Nyholm begyndte som maler 1942-43, og de første keramiske arbejder blev til omkring 1950.

Naturoplevelsen er fælles for maleri og keramik. Hans produktion spænder fra spontant maleri med rytmiske linjer til reliefagtige fade samt krukker og søjler med enkle, abstrakte motiver. Han har vist en ekspressiv fornyende tilgang til kunstnerkeramikken og har udført mange udsmykningsopgaver.

Erik Nyholm havde bl.a. forbindelse til Asger Jorn og har senere øvet indflydelse på Bjørn Nørgaard og Lars Ravn. Han modtog Thorvald Bindesbøll Medaljen 1985.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig