Erik Nordgren, 1913-1992, svensk filmkomponist. Nordgren er mest kendt for sin musik til Ingmar Bergmans film i 1950'erne og 1960'erne, fx Sommarnattens leende (1955, Sommernattens smil) og Smultronstället (1957, Ved vejs ende). Komposition og instrumentering er ofte enkel, fx blev musikken i størstedelen af Bergmans Ansiktet (1958, Ansigtet) spillet af to guitarer. Nordgren var 1967-77 orkesterchef ved Sveriges Radio.