Erik Ninn-Hansen

Erik Ninn-Hansen var en dansk politiker. Ninn-Hansen blev jurist i 1948 og landsretssagfører i 1954. Han var formand for Konservativ Ungdom, KU i årene 1948-1950 og medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti fra 1953 til 1994.

Sammen med SF'eren Aksel Larsen var Ninn-Hansen en ivrig, men forgæves fortaler for, at grønlandsminister Johannes Kjærbøl skulle stilles for rigsretten efter skandalen i forbindelse med grønlandsskibet Hans Hedtofts forlis i 1959.

Som forsvarsminister i RKV-regeringen 1968-1971 gennemførte Ninn-Hansen en ny forsvarsordning med besparelser; i marts 1971 afløste han Poul Møller som finansminister. I 1971 blev han konservativ gruppeformand; uenighed mellem ham og Erik Haunstrup Clemmensen, hvis midtsøgende linje han var imod, førte imidlertid til åben splittelse i partiet, og i 1974 fratrådte han som gruppeformand.

Ninn-Hansen var justitsminister i Poul Schlüters regering fra 1982, indtil han i januar 1989 blev Folketingets formand. Han måtte imidlertid trække sig tilbage allerede i oktober samme år, da han i forbindelse med Tamilsagen blev kraftigt kritiseret for sin administration af Udlændingeloven.

Fremlæggelsen af Tamilrapporten i januar 1993 førte til Schlüterregeringens fald og til, at der samme år rejstes rigsretssag mod Ninn-Hansen; han blev i 1995 dømt for at have overtrådt loven og fik en betinget dom.

Erik Ninn-Hansen skrev bl.a. erindringsbøgerne Syv år for VKR (1974) og Værelse 28 – Dansk politik 1974-1994 (1997).