Erik Nørgaard - civilingeniør og forfatter

Faktaboks

Erik Nørgaard
født:
1932

Erik Nørgaard, f. 1932, dansk civilingeniør og forfatter. Fra 1958 til 1976 var han ansvarlig for flere store projekter i Afrika, fx en bro over Orange River i Sydafrika, udvidelse af havnen i Cape Town og en havn i Angola.

Erik Nørgaard fik derefter sit eget rådgivende ingeniørfirma med kontor i San Francisco, Anchorage, Charleston, Sydney og København, som var ansvarlig for adskillige havneprojekter fra Alaska til Australien.

I 1996 vendte Erik Nørgaard tilbage til Danmark, hvor han bl.a. blev præsident for Det Danske Afrika Selskab, og Vice President for The American Club. Han har skrevet Piet Hein - sin egen (1995), selvbiografien The way it was (2009) og Afrika - som det var engang (2010).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig