Erik Johan Stagnelius, 1793-1823, svensk forfatter. Stagnelius voksede op på Öland og i Kalmar og levede en outsidereksistens i et yderst beskedent embede. Hans slebne, subjektivt mytologiske lyrik stod frit over for samtidens romantiske skoler i ind- og udland, men var influeret af Swedenborg, gnosticisme, kabbala og astrologi. Hans mysticisme isolerede ham fra realiteternes verden, livsomstændigheder og værkkronologi er således usikre. Digtsamlingen Liljor i Saron (1821) og sørgespillet Bacchanterna (1822) udkom før hans tidlige død i Stockholm. Den religiøst erotiske intensitet er en grundtone i digte, der udtrykker snart en tragisk splittelse, snart en sublim enhedsoplevelse. Det avanceret bizarre "Till Förruttnelsen" går i sin billedkombination af død og eros videre end hos den beslægtede Schack von Staffeldt og snarere i retning af Baudelaire. En sådan påkaldelse af abstrakte begreber går igen i hans navngivning af længselsdriften som "Amanda" eller "Anima", sublimeret og omskabt til poesi. I antikke og klassicistiske strofeformer indkapslede han tilstande af ekstase, ubodelig ensomhed, intethed, udtrykt også gennem skikkelser som Endymion, Narcissus, nøkken eller i et "sukkenes mysterium". I 1957 udkom Samlade Skrifter, 1-4.
Erik Johan Stagnelius
Faktaboks
Erik Johan Stagnelius
- Født
- 1793
- Død
- 1823
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.