Erik Jacobsen

Faktaboks

Erik Jacobsen
født:
1903
død:
1985
.

Erik Jacobsen, 1903-1985, dansk læge og farmakolog.

Jacobsen blev i 1933 dr.med. på afhandlingen Om organismens fosfatafspaltende enzymer og beskrev i 1948 sammen med dr.pharm. Jens Hald (1905-1988) virkningen af disulfiram (Antabus®) ved alkoholindtagelse.

Han ledede 1934-62 de biologisk-kemiske laboratorier ved A/S Medicinalco (senere A/S Dumex) og var 1962-73 professor i farmakologi ved Danmarks Farmaceutiske Højskole (nu Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig