Erik Hansen, 15.11.1939-29.9.2014, dansk kajakroer. Hansen var med sin karakteristiske oprejste stil respekteret og frygtet som konkurrent. Han gik sine egne veje mht. træning og foregreb træningsprincipper, som blev anvendt i 1970'erne og 1980'erne. På favoritdistancen, 1000 m, vandt Hansen i enerkajak bl.a. OL-guld i 1960, VM i 1963 og EM i 1965; han vandt endvidere adskillige sølv- og bronzemedaljer på denne og sin næstbedste distance, 500 m.