Faktaboks

Erik Gustaf Geijer
Født
12. januar 1783
Død
23. april 1847
Geijer
Erik Gustaf Geijer. Daguerrotypi fra 1840'erne.
Af /Upplandsmuseet.
Licens: CC BY NC ND 4.0

Erik Gustaf Geijer var en svensk digter og historiker. Født og opvokset i gode kår i Värmlands industrielle provinsmiljø modtog Geijer tidligt en frugtbart sammensat natur- og kulturpåvirkning.

Som det fremgår af erindringsværket Minnen (1834), var hjemmet både patriarkalsk og frigjort, præget af sympati med oplysningstidens revolutionsidéer, men også med Gustav 3.s kongemagt. Som student i Uppsala kom Geijer i nær kontakt med de romantiske digtere omkring P.D.A. Atterbom og blev efter den nationale krise i 1809 selv en ledende kraft bag Götiska förbundet i Stockholm med dets tidsskrift Iduna og sværmeriet for Sveriges fortid. Et mere nøgternt romantisk historiesyn prægede hans virke som professor i Uppsala fra 1817 og hans hovedværker Svea rikes häfder (1825) og Svenska folkets historia (1832-1836).

Alt i alt var romantikken og konservatismen kun en fase i Geijers liv og værk. Klassikkens ånd opgav han aldrig, og efter en Englandsrejse 1809-1810 tilkom en skærpet sans for virkeligheden og tidernes omskiftelighed, som også var uforenelig med Uppsala-romantikernes idealer. I de kendte digte "Vikingen" og "Odalbonden" kontrasterer Geijer den havombruste romantik med en jordnær realisme. Som historiker med forankring i et borgerligt og kristent lyssyn følte han sig kaldet til at fremme den nye tids liberale ånd, som han da også modigt udmøntede i en fællesskabs- og fremskridtstanke. Isoleret fra sin øvrige samtid måtte Geijer nu nøjes med at samle sig om sit eget selv, som han i korte, centrallyriske digte gav udtryk til egne melodier.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig