Erik 1. Ejegod

Erik 1. Ejegod s mønt, præget i Lund. Møntportrættet har ingen portrætlighed, men giver et indtryk af, hvorledes kongen gerne ville fremtræde over for landets indbyggere. Gengivet i 2:1; Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling.

.

Erik 1. Ejegod.

.

Erik 1. Ejegod, ca. 1056-10.7.1103, konge af Danmark fra 1095, søn af Svend 2. Estridsen. Erik var gift med Bodil og fik med hende sønnen Knud Lavard og med andre kvinder sønnerne Harald Kesja og Erik 2. Emune.

Som medlem af sin bror Knud 4. den Helliges hird deltog Erik i 1086 i de kampe, der kostede Knud livet; Erik undslap og tilbragte derefter tiden under Oluf 1. Hungers kongedømme i eksil i Sverige.

Da Erik var blevet konge, arbejdede han aktivt på at få Knud helgenkåret og indkaldte engelske benediktinermunke fra klosteret Evesham Abbey til at forestå helgendyrkelsen. Formålet med denne indsats kan have været at sikre tronen for sine egne efterkommere, men det kan også have haft et bredere kirke- og samfundspolitisk sigte.

Da Knud var blevet altersat i Sankt Knuds Kirke i Odense 19.4.1100, genoptog Erik sin fars bestræbelser på at få gjort Norden til et selvstændigt ærkesæde, og han opnåede det gennem en rejse til paven i Rom.

Da Lund var blevet ærkesæde, og biskop Asser ærkebiskop, drog Erik og Bodil via Konstantinopelpilgrimsfærd til Det Hellige Land, muligvis som led i en aftale med paven. Erik nåede dog kun til Cypern, hvor han døde og begravedes. Bodil nåede Jerusalem, men her døde hun.

Om Eriks kongegerning vides meget lidt. Han vurderes lavt i Roskildekrøniken, men højere i andre kilder. Den negative vurdering afspejler måske mest Roskildekapitlets skuffelse over at se ærkesædet gå til Lund. Eriks tilnavn egoth betyder 'altid god', og ofte omtales han blot som Erik den Gode.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig