Erich Leinsdorf, 1912-1993, østrigsk-amerikansk dirigent. Han forlod Østrig af politiske grunde i 1937 og blev til 1943 og igen 1957-62 knyttet til Metropolitan Opera i New York, i sidste periode også som administrator. Siden virkede han især som koncertdirigent. Leinsdorf var en nysgerrig musiker, der gerne opførte glemt eller overset musik.