Erica
Blomstrende grålyng (Erica cinerea) på Frøya i Trøndelag, Norge.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Erica er en slægt af dværgbuske, buske og små træer i lyngfamilien. Der kendes ca. 840 arter, som er udbredt i Europa og Afrika samt på Den Arabiske Halvø; en særlig stor mangfoldighed nås i den sydafrikanske Kapprovins.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Erica er latin, af græsk ereike 'lyng'.

Slægtens arter er stedsegrønne med små, smalle blade og femtallige, krukke- eller rørformede og ofte stærkt farvede blomster.

I Danmark findes kun klokkelyng (Erica tetralix), der er karakterplante for fugtige heder i store dele af Vest- og Nordeuropa. På Færøerne vokser grålyng (E. cinerea) på klippegrund og tør hedejord.

I Middelhavsområdet findes flere større arter, bl.a. trælyng (E. arborea), hvis rødder benyttes til fremstilling af pibehoveder (bruyère).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig