Faktaboks

Eric Voegelin
Født
1901
Død
1985

Eric Voegelin, 1901-1985, tysk-amerikansk historiefilosof, hvis tværfaglige arbejde, et forsøg på at bestemme politikkens væsen, er inspireret af Aristoteles og kritisk mod positivismen.

En hovedtese er, at ethvert samfund i sin yderste konsekvens er baseret på en specifik kosmologi eller en symbolisering af virkelighedens orden; en basal og forud givet relation er firkløveret Gud og menneske, verden og samfund.

Voegelin var af den formening, at den politiske orden får alvorlige problemer, hvis dens kosmologi udtyndes eller forvanskes, hvilket han mente nu var tilfældet i den vestlige kristne civilisation.

Blandt hovedværkerne i hans samlede værker på 34 bind er The New Science and Politics (1952) og Order and History, 1-4 (1956-74).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig