Eric Berne, 1910-1970, amerikansk psykolog. Han skabte i 1950'erne transaktionsanalysen, der anskuer relationerne mellem mennesker som et avanceret rollespil. Hans kendteste værk er Games People Play (1964, da. Hvad er det vi leger?, 1967). Han har desuden udgivet bøger om grupper og psykoterapi. Beyond Games and Scripts (1976) er et udvalg af hans vigtigste skrifter; artiklerne i Intuition and Ego States (1977) beskriver grundlaget for transaktionsanalysen.