Faktaboks

Enver Paşa
Født
22. november 1881, Konstantinopel, Osmannerriget (nu Istanbul, Tyrkiet)
Død
4. august 1922, Baldzhuan, Turkestan (nu Tadsjikistan)
Enver Paşa

Enver Paşa. Fotografi fra 1911.

Enver Paşa var en tyrkisk officer og politiker. Han deltog i ungtyrkernes statskup i 1908 og i afsættelsen af sultan Abdülhamid 2. i 1909. 1913-18 var han og to andre ministre Tyrkiets egentlige magthavere.

Enver var fascineret af Tysklands militærmagt og blev som krigsminister hovedkraften bag Tyrkiets indtræden i 1. VerdenskrigCentralmagternes side, og han dirigerede den osmanniske krigsindsats egenrådigt. I 1918 måtte han gå i eksil. Han faldt i kamp under et forsøg på at rejse de tyrkisktalende usbeker mod Sovjetunionen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig