Enebærodde

Enebærodde.

.

Enebærodde, 6 km lang og 20-750 m bred halvø på Nordfyn ved Gabet, der er indsejlingen til Odense Fjord. Odden består i den sydøstlige del af indtil 12 strandvolde; længst mod nordvest, på Drejet, dog kun af en enkelt. På halvøens nordside findes en smal sandstrand. Nær fyret ved indsejlingen til fjorden ligger skanser fra Englænderkrigene.

Enebærodde blev fredet i 1980 som et af de få fynske områder med lynghede og enebærbevoksning. I fredningen indgår desuden strandenge langs den nordvestlige del af Odense Fjord, i alt 296 ha.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig