Endymion er den græske månegudinde Selenes jordiske elsker. Zeus opfyldte hans ønske om udødelighed i en evig søvn, og Selene besøgte hver nat den evigt unge, sovende jæger Endymion i grotten på bjerget Latmos.

Endymions skæbne er tolket meget forskelligt af digterne: Ovid opfatter myten som et billede på uopnåelig kærlighed mellem det guddommelige og det menneskelige; hos John Keats bliver Endymion derimod symbolet på mennesket, der søger vished i døden.

Jægerkoret i J.L. Heibergs Elverhøi (1828) synger: "Luna sit Sølverbaand/snoer om Endymion" og beskriver dermed måneskin.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig