Den russiske danser og koreograf Vaslav Nijinskij i "En Fauns Eftermiddag". Fra Richard Buckle: "Nijinsky".

.

En Fauns Eftermiddag, L'Après-midi d'un faune, ballet med libretto og koreografi af Vaslav Nijinskij, som også dansede det mandlige hovedparti.

Musikken var Claude Debussys Prélude à l'après-midi d'un faune fra 1894. Balletten havde urpremiere i Paris hos Les Ballets Russes 29. maj 1912.

Sensationen omkring den åbenlyse erotik i faunens møde med nymferne på vej til morgenbadet skyggede næsten for det revolutionerende i koreografiens trinsprog, der brød med 300 års klassisk tradition.

Balletten hører stadig til repertoiret; i 1953 skabte Jerome Robbins i New York en moderne version til samme musik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig