Emmy Destinn, 1878-1930, tjekkisk sopran, hvis verdenskarriere udgik fra Tyskland (debut i Dresden i 1897, Bayreuth i 1901) og kulminerede på Metropolitan Opera i New York, hvor hun i 1910 sang Minnie i samspil med Enrico Caruso i uropførelsen af Giacomo Puccinis opera Pigen fra Vesten. Hun rejste hjem til Prag i 1916 og sad som patriot en tid fængslet af østrigerne.
Emmy Destinn genoptog kortvarigt tilknytningen til 'The Met' 1919-21, tog derpå tilbage til Tjekkoslovakiet og trak sig tilbage fra scenen i 1926.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.