Faktaboks

Emmanuel Vigeland
Født
2. december 1875, Halse, Norge
Død
22. december 1948, Oslo, Norge
Elskende par
Emanuel Vigeland: Elskende par. Akvarel og farvestift på papir, 1920'erne.
Af /Nasjonalmuseet.
Licens: CC BY 2.0

Emmanuel Vigeland var en norsk billedkunstner; bror til Gustav Vigeland.

Emmanuel Vigeland studerede fra 1894 på kunsthåndværkerskolen i Oslo og opholdt sig derpå en tid i Danmark, bl.a. på P.S. Krøyers malerskole.

Efter en studierejse til Italien og Palæstina i 1905 helligede Emmanuel Vigeland sig kirkekunsten. Bedst kendt er han for sit 900 m2 store freskomaleri Vita (1926-1946, Slemdal), men han har også lavet glasmalerier og mosaikker, bl.a. til Aarhus Domkirke (1926).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig