Emmanuel Levinas

Faktaboks

Emmanuel Levinas
født:
1906
død:
1995

Emmanuel Levinas, 1906-1995, fransk filosof. Emmanuel Levinas var født i Kaunas i Litauen, kom til Frankrig i 1923 og studerede 1928-29 i Freiburg hos Edmund Husserl og Martin Heidegger.

1961-67 var han professor i Poitiers, fra 1967 ved Sorbonne i Paris. Levinas bidrog til fænomenologiens introduktion i Frankrig.

I sin egen filosofi kritiserer Levinas tendensen til systemtænkning og subjektivisme, bl.a. i Le Temps et l'autre (1948) og Totalité et infini (1961, Totalitet og uendelighed, 1996), og fremhæver i stedet betydningen af mødet med "den Anden", som han mener giver adgang til en etisk og religiøs dimension, der ikke kan beskrives ved hjælp af traditionelle metafysiske begreber.

Emmanuel Levinas har øvet indflydelse på bl.a. Maurice Blanchot og Jacques Derrida. På dansk foreligger desuden Etik og uendelighed (1995).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig