Faktaboks

Emil Nielsen
Født
10. marts 1997

Emil Nielsen er en dansk håndboldmålmand, der spiller for den spanske klub FC Barcelona og for det danske landshold. Emil Nielsen har spillet 37 landskampe og scoret 2 mål for Danmark (pr. 28. januar 2024). Med landsholdet har han vundet guld ved VM i 2021 og sølv ved EM i 2024.

Emil Nielsens klubkarriere

Emil Nielsen
Emil Nielsen i en kamp for Århus Håndbold i 2015.
Emil Nielsen
Af /Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix.

Emil Nielsen spillede ungdomshåndbold i AGF/Viby og skiftede i 2015 som blot 17-årig til Århus Håndbold. I 2017 fortsatte målmandstalentet klubkarrieren i Skjern Håndbold, som han i 2018 vandt det danske mesterskab med, inden han i 2019 skiftede til den franske klub HBC Nantes. Her fik Emil Nielsen stor succes, og i sommeren 2022 blev han solgt til den spanske storklub FC Barcelona.

Klubber som seniorspiller

  • Århus Håndbold (2015-2017)
  • Skjern Håndbold (2017-2019)
  • HBS Nantes (2019-2022)
  • FC Barcelona (2022-)

Emil Nielsen på landsholdet

Emil Nielsen deltog ved EM for U18-landshold i 2015, hvor han blev kåret til turneringens bedste målmand. Han fik debut på A-landsholdet i 2018 under Nikolaj Jacobsen, men stod længe i skyggen af Niklas Landin og Kevin Møller. Ved VM i 2021, hvor Danmark vandt guld, spillede Emil Nielsen en enkelt kamp. Emil Nielsen var ikke med ved EM i 2022 og VM i 2023, men efter en række gode præstationer blev han en del af truppen til EM i 2024. Her fik han sit helt store landsholdsgennembrud og var med en lang række afgørende redninger gennem turneringen en stærkt medvirkende årsag til, at Danmark nåede finalen. Trods storspil kunne Emil Nielsen dog ikke forhindre, at Frankrig vandt kampen 33-31 efter forlænget spilletid.

Medaljer med landsholdet

  • 2021: VM-guld
  • 2024: EM-sølv

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig