Emil Erlenmeyer

Emil Erlenmeyer var en tysk kemiker, kendt for opfindelsen af erlenmeyerkolben. Emil Erlenmeyer arbejdede efter studier til farmaceut som assistent for F.A. Kekulé i Heidelberg og sluttede sin karriere som professor i kemi ved den polytekniske læreanstalt i München.

Emil Erlenmeyer var interesseret i uorganisk kemi, og han viste, at aluminiumklorid og kviksølvklorid på gasform har dobbelt så store molekyler, som man havde troet.

Han betragtes som en af grundlæggerne af strukturkemien og opdagede Erlenmeyers regel, der kan benyttes til at beskrive vinylalkohols hurtige omlejring til acetaldehyd. Han forveksles ofte med sønnen Friedrich Carl Emil Erlenmeyer (1864-1921), hvis forskningsområde lå tæt op ad faderens: molekyleomlejringer og naturstoffer.