Emanuel Shinwell, 18.10.1884-8.5.1986, britisk politiker. Med en baggrund i fagforeningsarbejde repræsenterede han Labour Party i Underhuset 1922-24, 1928-31 og 1935-70. Som energiminister i Clement Attlees efterkrigsregering 1945-47 indledte han nationaliseringen af kulminerne, hvor han indførte femdagesuge for arbejderne. I 1960'erne var han i en periode leder af partiets gruppe i Underhuset. Shinwell, der var kendt for sit skarpe vid, blev adlet i 1970 og fortsatte sit arbejde i Overhuset indtil sin død som 101-årig.