Elster

Elster, to tyske floder i Elbens flodsystem. Weiße Elster (257 km) er hovedflod i det vestlige Sachsen.

Elster udspringer i Erzgebirge og løber i sit øvre løb i en snæver dal med 60-70 m høje klippevægge af diabas. Den strømmer gennem Vogtland og forbi Leipzigs brunkulslejer, inden den løber ud i Saale nord for Merseburg.

Schwarze Elster (188 km) udspringer i bjergområdet Lausitz øst for Dresden og løber inden sit udløb sydøst for Wittenberg parallelt med Elben i Breslau-Magdeburger-smeltevandsdalen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig