Else Fischer

Faktaboks

Else Fischer
født:
1923
død:
1976

Else Fischer, 1923-1976, dansk forfatter. Else Fischer, der i sin tid blev kaldt for Danmarks Agatha Christie, debuterede i 1957 med romanen Telefonen er afbrudt, som blev en succes både hos læsere og anmeldere. Siden skrev hun i alt 14 kriminalromaner af vekslende kvalitet, men alle i den detaljemættede og deduktive stil, som kendes fra Agatha Christie.

Else Fischers romaner er engelske i design, men med et eget personligt og dansk snit i sprogtonen. Hendes litterære fortjeneste er, at hun i Danmark gjorde kriminalromanen acceptabel og viste, at den kunne være lødig og intelligent underholdning. Spændende er fx også Hvorfor døde Anette (1959) og Til evig tid (1972).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig