Else-Marie

Else-Marie Hansen med skuespilleren Buster Larsen i DRs øvelokaler i København. John Price stod for koreografi og instruktion af en tv-version af operetten HMS Pinafore, der blev udsendt 1970.

.

Else-Marie, opr. Else-Marie Hansen, fra 1952 Else-Marie Juul Hansen, 19.10.1904-12.8.2003, dansk skuespiller og operettesanger; gift 1952-65 m. Holger Juul Hansen. Hun debuterede i 1927 i operetten No, No, NanetteFønix Teatret (Aveny Teatret). 1938-44 dannede hun par med Hans Kurt i en række operetter på bl.a. Nørrebro Teater.

Som borgerlig-poetisk operetteprimadonna sagde hun farvel i begyndelsen af 1950'erne, men fortsatte som skuespiller især på Allé Scenen (Betty Nansen Teatret); hun forlod først definitivt teatret omkring 1990. Else-Marie spillede den snobbede konsulinde Holm i Lise Nørgaards tv-serie Matador (1978-81).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig