Elsø Kirke

Kirken består af kor og skib fra romansk tid, et nordvendt våbenhus fra 1700-tallet, samt et tårn med pyramidespir fra 1956. Tårnets arkitekter var Jens Foged (1890-1959) og Poul Hansen (1918-1987), som begge var meget aktive i området omkring Thy og Mors. Kirken har tidligere haft et formodentlig sengotisk tårn, som styrtede ned i 1704. Den stod således uden tårn frem til 1956.

De romanske bygningsafsnit er opført i rå granitkvadre på en sokkel med skrå kant. Tårnet og våbenhuset foran norddøren, som er bygget af små mursten i krydsskifte, er hvidkalket, men har rå marksten langs soklen.

Skibets nyromanske vinduer stammer fra 1904. Korets oprindelige romanske østvindue er bevaret bag altret som vægniche. De øvrige korvinduer er muret om, men kan rumme ældre kvaderstensmateriale. En af nordvinduets sten rummer et rektangulært stenhuggerfelt. Et stenhuggerfelt er en regelmæssig eller uregelmæssig figur indhugget i en kvader, som ofte laves for at tilsløre en ujævnhed i stenen. Som i Erslev, har kirken bevaret overliggeren af et spedalskvindue, altså et vindue, hvor folk der var smittet med den frygtede spedalskhed havde mulighed for at følge med i gudstjenesten udefra. Syddøren i skibet er tilmuret.

Kirkens indvendige murværk er muret om flere steder, herunder triumfgavlen, og for korbuens vedkommende er det sket i nyere tid. Det uregelmæssige bueslag har tidligere været overpudset med kalk, men fremstår nu afrenset. En lidt særpræget, mindre sten, som er dekoreret, sidder indmuret i triumfgavlen over korbuen, men er først placeret der i løbet af 1900-tallet. I korbuens nordvange findes et rektangulært stenhuggerfelt lige over døbefonten, som måske har været anvendt til ophæng af et låg til døbefonten.

En bred arkadebue forbinder desuden tårnet med skibet, og i tårnrummet står orglet placeret. En ældre syddør adskiller våbenhuset og skibet og kan være samtidig med våbenhuset.

Kirkens inventar er primært fra middelalder og renæssance med nytilføjelser frem til starten af 1900-tallet. Det romanske alterbord af granitkvadre med skråkantet monolitplade står muret op ad korets østvæg. Altertavlen er udført i landlig renæssance, omkring 1600-1620. I storfeltet ses et oliemaleri af Erik Bayer fra 1906. Granitdøbefonten er romansk og prydet med rundstave. Prædikestolen er et snedkerarbejde fra omkring 1600.

Stolestaderne er nyere med glatte spidsgavle og låger. I kirken ses desuden en degnestol, som ikke er registreret i bogværket Danmarks Kirker, men den kan være gammel eller stamme fra en af øens andre kirker. Præstestolen er formodentlig fra omkring 1850.

Et låg til døbefonten i en anden farvesætning, end kirkens nuværende farver på inventaret, opbevares på kirkens loft. Låget vidner om, at kirken tidligere kan have haft en helt anden farvesætning af inventar og lofter end de nuværende blågrønne nuancer.

En kopi af figuren Thorvaldsens Kristus (lavet af kallipasta, som er et støbemateriale med bl.a. gips) befinder sig i tårnrummets første stokværk, dvs. etage. Lignende dubletter er observeret i en række andre kirker på øen, eksempelvis Alsted Kirke, hvor figuren udgør en del af alterudsmykningen.

Klokken fra 1905 sidder i tårnet, men har førhen hængt i en rundbuet åbning i vestgavlen og i et klokkehus, som blev opført efter nedstyrtningen af kirkens oprindelige tårn.

Et fragment af en romansk gravsten med runeindskrift findes nu i Nationalmuseet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside
• Nationalmuseets hjemmeside: gravsten med runeindskrift