Elohim er et hebraisk ord og betyder 'Gud', ofte brugt i betydningen 'Israels Gud', men kan også anvendes om andre folkeslags guder. Sandsynligvis er der tale om et kunstord, dannet af det fællessemitiske ord for en guddom, el eller ilu. I den hebraiske bibel er det Elohim, der skaber verden (1.Mos., kap. 1); men derefter præciseres det, at Elohim er den samme som Jahve (1.Mos., kap. 2). For hele Israel åbenbarede Elohim sig dog først som Jahve på Sinai (2.Mos., kap. 19).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.