Elliott Carter, 11.12.1908-5.11.2012, amerikansk komponist. Elliott Carter modtog afgørende impulser fra Charles Ives og fra kontrapunktstudier hos Nadia Boulanger i Paris.
Carter komponerede i et konstruktivistisk, atonalt tonesprog uden brug af serielle teknikker. Karakteristisk er hans komplekse rytmiske polyfoni, hvor forskellige rytmiske karakterer og tempi forløber samtidig. Hans musik er en art montager af konstrueret materiale, hvor instrumenterne spiller mod hinanden som personer i et abstrakt drama.
Han har bl.a. skrevet Variations for Orchestra (1955), en klaverkoncert (1965), A Mirror on Which to Dwell (1975) for sopran og ni instrumenter, Symphony for three Orchestras (1976) og tre strygekvartetter (1951, 1960 og 1971).
Blandt Elliott Carters senere værker er Penthode (1985), Three Occasions for Orchestra (1989) og en violinkoncert (1990) samt operaen What's Next? (1999).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.