Ellen Stewart

Faktaboks

Ellen Stewart
født:
7. november 1919
død:
13. januar 2011

Ellen Stewart, 7.11.1919-13.1.2011, amerikansk teaterproducent og -instruktør. Ellen Stewart oprettede den café, som fra 1964 blev kendt som La MaMa Experimental Theatre Club i New York. Her gennemførte hun et stort udviklingsarbejde med præsentation af ny dramatik.

La MaMa-gruppen turnerede over hele verden og grundlagde filialer i flere lande. De spillede i Danmark allerede 1965 og opretholdt længe gennem instruktøren og forfatteren Tom O'Horgan forbindelsen til Elsa Gress' decenter.

Som en af det amerikanske avantgardeteaters pionerer blev Ellen Stewart 1971 UNESCO's kulturambassadør i Filippinerne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig