Eli var dommer i Israel og præst ved Jahves helligdom i Silo (1.Sam., kap. 1-4). Samuel voksede op hos Eli, hvis død blev fortolket som Jahves straf over hans hus pga. sønnernes vanrøgt af præsteembedet. Eli faldt ned af stolen og brækkede halsen, da han hørte, at hans sønner Hofni og Pinehas var faldet i slaget ved Eben-Ezer.