Eldhraun, Skaftáreldahraun, 580 km2 stort lavafelt i Sydisland, dannet ved vulkanudbrud i 1783-84. 22 gårde blev begravet i lava, og vulkanske gasser og aske dræbte vegetation og dyr i hele landet. I de følgende år fulgtes katastrofen af kuldeår, misvækst og sygdomme, som udryddede en stor del af Islands dyrehold og måske 20% af befolkningen, som den gang var ca. 48.000.