Elbtolden, afgift for alle de skibe, som ad floden Elben passerede Glückstadt i Slesvig-Holsten. Den var af Christian 4. tænkt som en pendant til Øresundstolden og opkrævedes nogenlunde regelmæssigt 1630-45. Tanken om en Elbtold forblev levende, men urealiseret frem til 1707, da den danske regering af frygt for udlandets reaktion endeligt opgav idéen.