Elbo Dal, dybt nedskåret tunneldal mellem Vejle Fjord og Kolding Fjord. Til forskel fra de øvrige østjyske tunneldale løber Elbo Dal i nordøst-sydvestlig retning; i bunden løber Spang Å til Gudsø Vig i Kolding Fjord. Dalen har en del skræntskove, og i den nordlige del findes spor af gamle kiselgurgrave. Kiselgur eller diatomit blev tidligere anvendt som bl.a. isoleringsmateriale.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kommer efter herredsnavnet Elbo 'beboer af El', kendt fra 1300-t. som Enldæ, 1396 Elnd, af uvis oprindelse.

Nær udmundingen i Vejle Fjord ligger den opdæmmede sø Rands Fjord (1866), der har en frodig rørsump langs bredderne. Søen og dens omgivelser, i alt 1047 ha, blev fredet i 1968 og 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig