Eisenhowerdoktrinen, amerikansk udenrigspolitisk doktrin, fremsat af USA's præsident Dwight D. Eisenhower i kølvandet på Suezkrisen i 1956; den blev et led i USA's containment-politik under den kolde krig. Doktrinen, som blev godkendt af Senatet i 1957, lovede økonomisk og militær støtte til lande i Mellemøsten i kampen for at modstå kommunistisk aggression. Den afstak således ikke en ny politisk kurs, men understregede USA's vitale interesse i Mellemøsten og ønsket om et bedre strategisk fodfæste. Doktrinens anvendelighed over for konflikterne i regionen viste sig begrænset.