Einar Jolin var en svensk maler. Efter studier i 1907 på Konstnärförbundets malerskole i Stockholm boede Einar Jolin i det meste af perioden 1908-14 i Frankrig, hvor han var elev af Henri Matisse.
Han udviklede en forfinet og dekorativ stil, som ses bl.a. i Djurgårdspromenade (1917, Malmö museum) og Portræt af en ung forfatter (1918, Norrköpings konstmuseum).
Einar Jolin, der også var inspireret af orientalsk kunst, malede mange billeder fra Stockholm og egnen omkring.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.