Einar Benediktsson, 1864-1940, islandsk lyriker. Gik først i sin faders fodspor som jurist, embedsmand og radikal politiker, men brød siden af, dels for at hellige sig sin digtning, dels for at fremme flyvske projekter om landets industrielle modernisering ved tilførsel af risikovillig udenlandsk kapital. Hans planer endte alle med storstilet fiasko, men i sin suveræne lyrik sammensmelter Einar Benediktsson fremskridtstroen og den stærke nationalbevidsthed med nyromantikkens idealistiske naturopfattelse og skaber en syntese, artikuleret med formmæssig strenghed, gennem hvilken han søger at knytte tråden tilbage til skjaldedigtningen. Den lyriske produktion fordeler sig på fem tætte bind fra Sögur og kvæði (1897, Fortællinger og digte) til Hvammar (1930, Dalstrøg) og findes udgivet under ét som Ljoðmæli 1-3 (1945, Samlede digte).