Eigild Møller

Faktaboks

Eigild Møller
født:
1. juni 1927
død:
23. juli 2019

Eigild Møller var en dansk tandlæge, som blev dr.odont. i 1966 med en neurofysiologisk afhandling om tyggemusklernes funktion.

Møller opnåede international anerkendelse ved sine banebrydende undersøgelser af bidfunktionens sammenhæng med ansigtsform, kæbebygning, tandstilling samt hovedpine og ansigtssmerter. Han blev specialtandlæge i ortodonti i 1961 og var professor i bidfunktionslære ved Københavns Tandlægeskole 1977-97. Her var han desuden rektor 1989-92 og planlagde og ledede i 1992 tandlægeskolens sammenlægning med Københavns Universitets lægevidenskabelige fakultet til et sundhedsvidenskabeligt fakultet på Panum Instituttet, hvor han var prodekan 1992-95.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig