Eidsvollforfatningen

Eidsvollforfatningen, Norges grundlov og Europas ældste endnu gældende forfatning, vedtaget 17. maj 1814, efter at Norge var løsrevet fra Danmark; 17. maj blev derefter Norges nationaldag.

Eidsvollforfatningen opererer med en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, Stortinget, delt i et Odelsting og et Lagting. Kongen besad ifølge forfatningen den udøvende magt, men den blev videredelegeret til regeringen; den dømmende magt lå hos domstolene. Stemmeretten var oprindelig begrænset til privilegerede mandlige borgere; senere foretoges forskellige justeringer, og i 1913 blev der indført almindelig valgret for mænd og kvinder over 25 år. Med relativt få ændringer vedblev Eidsvollforfatningen at fungere i unionstiden med Sverige 1814-1905. E

fter samtidens målestok var Eidsvollforfatningen enestående demokratisk som et resultat både af oplysningstidens tanker om folkesuverænitet, menneskerettigheder og magtdeling og af Norges særegne situation i 1814.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig