Eidsvoll. Det var i denne bygning, at Norges grundlov blev underskrevet den 17. maj 1814.

.

Eidsvollbygningen er en bygning nord for Oslo og et af Norges vigtigste nationale mindesmærker. Den norske Rigsforsamling var i april-maj 1814 samlet i den gamle hovedbygning på jernværket Eidsvold Værk og vedtog her den 17. maj 1814 den norske grundlov, Eidsvollforfatningen.

Fra 1794 var Eidsvold Værk ejet af Carsten Anker, som imidlertid gik konkurs i 1822. Under ledelse af Henrik Wergeland blev en indsamling påbegyndt, hvorefter hovedbygningen med den omkringliggende park blev købt; i 1851 blev den foræret til den norske stat som national ejendom. Bygningerne er i dag museum og indeholder blandt andet portrætter af Rigsforsamlingens repræsentanter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig