Faktaboks

Egon Eiermann
Født
29. september 1904
Død
20. juli 1970
Olivettibygningen i Frankfurt am Main.
Den ikoniske Olivettibygning i Frankfurt am Main, tegnet af Egon Eiermann og opført i 1967-1972.

Egon Eiermann var en tysk arkitekt.

Eiermann havde fra 1930 egen tegnestue i Berlin og fra 1947 i Karlsruhe, hvor han også var professor ved Technische Hochschule fra 1947 til 1970.

Egon Eiermann var både den toneangivende og den mest indflydelsesrige arkitekt i efterkrigstidens Vesttyskland. Han repræsenterede en rendyrket modernistisk arkitektur, hvor han lod stålets rene og præcise former beherske samtlige elementer fra selve konstruktionen ned til detaljeringen, fx IBMs administrationsbygning (1967-1972) i Stuttgart og Olivettis hovedkvarter (1968-1972) i Frankfurt am Main.

Den modernistiske formgivning genfindes også i hans måske mest kendte bygning, Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche (1957-1963) i Berlin, hvor han har suppleret den krigshærgede kirke fra 1800-tallet med nye bygninger i et nutidigt formsprog.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig