Stormen Egon ved Løgstør.
Beredskabsstyrelsen pumper tre steder i Løgstør under stormen Egon for at holde vandet ude. Stormen gik hårdt ud over Limfjorden med oversvømmelser mange steder.
Stormen Egon ved Løgstør.
Af /Ritzau Scanpix.

Egon er navnet på en storm, der ramte Danmark den 10. januar 2015. Egon var den anden storm i en sjælden tvillingestorm, hvor den første Dagmar havde ramt dagen før.

I modsætning til Dagmar, blev Egon ret langvarig, hvilket blandt andet sås i Thyborøn, der havde vindstød af stormstyrke i 30 timer under Egon, mens Dagmar "kun" gav stormvindstød i 12 timer.

Egon gav orkanvindstød mange steder langs Vestkysten, på Vestsjælland og på øerne i Kattegat. Det kraftigste vindstød blev 38,6 m/s på Gniben.

Begge stormes lavtryk havde fulgt den samme bane gennem Skagerrak og videre mod Baltikum. Med så stærk vestenvind i flere dage blev meget vand presset ind i Limfjorden, hvor vandstanden stod højt. I Lemvig nåede man en ny rekordvandstand på 1,95 m.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig