Faktaboks

Egberto Gismonti
Født
1947

Egberto Gismonti, f. 1947, brasiliansk guitarist, pianist og komponist. Gismonti er uddannet inden for klassisk musik, men har fattet interesse for den brasilianske choromusik. Han har spillet på både otte- og tistrengede guitarer og skabt sin helt egen brasilianske "jungle-jazz-stil".

Ud over at være en yderst aktiv filmkomponist har Gismonti indspillet en lang række plader, bl.a. med Jan Garbarek, Collin Walcott (1945-84), Ralph Towner (f. 1940) og Charlie Haden (f. 1937).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig