Efterklang

Efterklang, dansk popgruppe, dannet 2000 i København af Casper Clausen, Mads Brauer, Thomas Husmer, Rune Mølgaard og Rasmus Stolberg. Gruppen spiller opfindsomt eksperimenterende pop, der bl.a. inkluderer brug af strygere, horn, kor og gæstevokalister, som kan høres på albummene Tripper (2004), Parades (2007) og Magic Chairs (2010). På sidstnævnte album bevæger gruppen sig i retning af mere konventionelle arrangementer og melodier uden dog at give køb på sit perfektionistiske og nøje gennemførte lydunivers. Efterklang har vakt en vis opmærksomhed i udlandet, ikke mindst i Storbritannien, og har turneret over det meste af verden. Gruppen har sit eget pladeselskab, Rumraket.

Officiel website

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig